Tikob / Tikøb

Baptismal font listed and illustrated in Danmarks Kirker [https://nmdanmarkskirkerprod.blob.core.windows.net/files/Frederiksborg_0679-0719.pdf] [accessed 16 April 2026]: "Døbefont [...], romansk, o. 1200 (jfr. nedenfor), Hör-sandsten fra Skåne, af stor skønhed og med så meget af den oprindelige farvegivning bevaret, at farvernes fordeling kan fastslås. Kummen, 66 cm i tvm., 37 cm dyb (med af løb) er skæv og temmelig langt fra en regelret halvkugleform, uden at dette dog alder i øjnene. Den midtdeles af et skriftbånd, hvorover et bredt bælte under en rundstav er dekoreret med et bladornament og ranker i detaljeret relief [...] Under skriftbåndet er kummen udformet med langstrakte, »hvirv lende« hul-blade, hvis svungne form i forbindelse med det ret høje relief i ranke feltet bidrager til at skabe det indtryk af let elegance, der adskiller fonten fra alle andre i landet og gør den til en af de mest fremragende blandt de skånske fonte. Indskriften, med fordybede, store bogstaver, en blanding af majuskel-og uncialformer, lyder: »+ in onore: d(omi)ni : nostri : iesv : c(hrist)i : et sc(a)n(cte) : marie : et : omniv(m) : scanctorvm : alexander : me fecit« (»til
ære for vor Herre Jesus Kristus og S. Maria og alle helgener. Alexander gjorde mig«); til indskriften kan bemærkes, at ’i’ i »omnivm« er indsat som korrektur rettelse, og at V i samme ord er et Q. — Foden er dannet som en glat terning kapitæl med vulst og hulstav foroven. Kun på hjørnerne er der reliefornamenter [...] den ene side er helt glat, de andre glatte, men med en fordybet ramme linje langs kanten. Nu virker denne glatte enkelhed stærkt kontrasterende mod den rigt dekorerede kumme; men oprindelig var der ikke et sådant modsæt ningsforhold, idet foden havde en malet dekoration. 1967 undersøgtes og rensedes fonten under ledelse af billedhugger Vitus Nielsen. Det konstateredes da, at der var afløbshul gennem fod og kumme [...] det første udfyldt med bly. Allerede 1898 var fonten blevet befriet for se kundære oliefarver37 (hvoraf nogle fra 1873, da den efter synets forlangende restaureredes i »samme stil som altertavlen«31); tilbage står kun en mørk rød farve på hvert andet af kummens hvirvelblade og en hvid på de mellemfal dende. Nu kunne det fastslås, at også den røde farve var sekundær, og at den dækkede over små, men tydelige levninger af en klar lys, oprindelig zinnober-rød. Samtidig fandtes flere oprindelige farvespor: sort, gul, rød og en nu rød brun okker, der fordeler sig som følger: på undersiden af kummens flade, cir kulære bund løber et 2,5 cm bredt bælte af mørkebrunt, og denne farve dæk ker også hele bundfladen samt mellemrummene forneden mellem hvirvelbla dene. Disse blade har, som nu, været skiftevis røde (zinnober) og hvide, og i sviklerne mellem bladtoppene er der vekslende brunt og blåt. Den blå farve, der nærmest må betegnes som ultramarin, har desuden dækket hele ornament
bæltets bund, mens ranker og blade muligvis har været røde. I alt fald ses hist og her små rester af zinnoberrødt. Skriftbåndet har været sort med bogstaver i en bleg, gul farve. På den glatte rundstav foroven er alle farver borte ligesom på platten herover. Her ligger derimod en del rust, som (ifølge Vitus Nielsen) er spor efter et jernbånd, der formentlig har haft forbindelse med en †låganordning. Fodens sider kantes af et ca. 1,5 cm bredt, sort bånd, og muligvis har alle lire sider været sorte med dekoration. Nu ses kun på den ene side rester af en udsmykning med samme blege, gule farve som indskriftens, muligvis en ranke dekoration om en palmet. Hjørnernes reliefornamenter har — som kummens — været zinnoberrøde med blå bund. Farvevirkningen må have været særdeles kraftig; både det røde og det blå er stærke farver. Hvad dateringen af fonten angår, kan henvises til bogstavformerne, hvoraf nogle virker ganske sene, bl.a. A-formerne med den svejede venstre hovedstav, V’et, der er usymmetrisk med stærkt skrånende venstre stav, den relativt unge, pyntelige form af T samt et enkelt E, en uncialform med lang skråstreg for oven. Hertil kommer, at de brede blade synes at have deres nærmeste parallel ler på det gyldne Sahl-alter (Ginding hrd., Ringkøbing amt)38 fra o. 1200. Di rekte paralleller til fonten findes hverken i Skåne eller i England, hvortil man på forkert grundlag har villet henføre fonten39, formentlig fordi man er i det sjældne tilfælde at stå over for et individuelt præget arbejde." The entry for this church in the Danish Wikipedia [https://da.wikipedia.org/wiki/Tikøb_Kirke] [accessed 16 April 2026] reports a baptismal font of sandstone from the origianl church, decorated with foliage and a Latin inscription noting it was made by Alexander for the honor of Christ, the Virgin Mary and all the saints: "døbefont af sandsten fra kirkens ældste dage, foroven smykket med romansk løvværk og en latinsk indskrift, der siger at den er udført af Alexander til Christi, Jomfru Marias og alle helgenes ære".